Fordele ved at købe en mobil på afbetaling

Der kan være mange fordele ved at købe en mobil på afbetaling, ligesom der kan være mange grunde til, at du ikke står med pengene til en ny mobiltelefon nu og her. Det er der heldigvis råd for. Med en billig afdragsordning slipper du for at skulle tømme din bankbog med en stor engangs-betaling. I stedet kan du afdrage mindre beløb over en periode, du selv fastsætter set i lyset af din fremtidige økonomi, eller også fastsætter sælgeren af mobiltelefonen perioden. På elektronik er afdragsperioden ofte 24, 36 eller 48 måneder og det er derfor vigtigt, at du er realistisk om din fremtidige økonomi. Således er det meget nemmere at få hverdagens økonomi til at hænge sammen og du behøver ikke gå på kompromis med andre store udgiftsposter. Den fleksible betaling og store økonomiske frihed er altså to af de mest markante fordele ved at købe en mobil på afbetaling.

Så hvis du gerne vil slippe for at tage et reelt forbrugs- eller kviklån til tårnhøje renter, så er en afdragsordning på et eller flere specifikke produkter måske en bedre løsning til dig.

Sådan fungerer afbetaling

En afbetaling af ethvert produkt består af flere dele. Første del er selve produktets pris. Afhængigt af hvor dyrt produktet er, fastsættes der en afdragsperiode. Det betyder, at du hver måned betaler en andel af produktets samlede pris, til den forretning, som du har købt produktet af. Det er ligesom at betale en regning hver måned. Afbetalingen fortsætter, til du har betalt den fulde pris på produktet. I dag er det ikke altid, at der er store og faretruende gebyrer og renter på afbetaling, men du kan sagtens løbe ind i det. Derfor bør du altid bede om afbetalingens samlede pris, inden du skriver under på noget. Således kan du se alle de ekstraudgifter, der bliver lagt oveni din afbetaling. Læs mere om det hos afbetalt.dk.

Hvem kan købe på afbetaling?

Reglenre for, hvem der må købe en mobil på afbetaling, afhænger af sælgeren af produktet. Typisk vil der blive foretaget en dækkende kreditvurdering, så sælgeren er sikker på, at du har midler eller fremtidigt får midler, der lader dig afbetale den fulde pris på produktet. Dertil kommer der ved nogle sælgere gebyrer og renter, der ligeledes skal medregnes. Netop disse gebyrer eller renter er noget, du skal være opmærksom på, da det i nogle tilfælde kan være med til at forøge produktets samlede pris betydeligt. Du kan læse meget mere om køb af elektronik på afbetalt.dk

Derudover må du naturligvis ikke være listet i RKI som værende en dårlig betaler. Dit navn bliver slettet i RKI, når du har betalt det, du skylder eller når du har stået der i fem år uden nye forseelser og manglende betalinger. Slutteligt skal du være myndig, for at kunne afdrage på en mobiltelefon. Det betyder, at du bare skal være atten år gammel, men du skal ligeledes være kreditværdig til en afdragsordning.